Dyrene på Karensminde

 

Dyrene på Karensminde

 

På denne side vises hvilke husdyr, der er på Karensminde.
De fleste af dem tilhører de gamle danske husdyrracer. som er en del af vores kulturarv, og derfor bevaringsværdige.

Bestyrer Hans Peter Festersen har været behjælpelig med oplysninger til siden.

 Der er flere oplysninger om de gamle, husdyrracer på nedenstående links, som også er brugt som kilder.

Danske Husdyr

Historie - online.dk

wikipedia.

 

 

På karensminde er der følgende malkeracer.


Rød dansk malkerace (RDM 70)

RDM er ligesom de fleste andre husdyr udviklet gennem krydsning mellem hjemlige og udenlandske dyr. Den bevidste avl med de røde køer startede, da en slesvigsk kvægdrift omkring 1840 passerede Ryslinge på Fyn. En rød ko kælvede foran den lokale smedje, og smeden fik kalven. Denne røde tyrekalv blev stamfader til en berømmet slægt af røde køer. I løbet af forrige århundrede opstod der andre steder i landet tilsvarende stammer af RDM, der blev så populær, at den fra 1878 blev etableret som en selvstændig race. Straks herefter blev racen for alvor populær og vandt stor udbredelse.
Det er kommet som et chok for mange mennesker, at indbegrebet af en dansk ko - den røde ko - i dag er en truet race. Gennem fortrængningskrydsninger med amerikansk og canadisk brunkvæg er bestanden af RDM gået stærkt tilbage. Grunden til fortrængningen er en fejlslagen forædling, idet RDM tenderer mod at udvikle store yvere og patter, der indebærer tidkrævende malkning. Dertil kommer ringe kødsætning og ikke mindst problemer ved kælvning. RDM har altid rød pels og sort mule.

Korthornskvæg

Korthornskvæget stammer fra British Diary Shorthorns i England og fandtes oprindelig i to typer: malke- og kødtypen. I dag har vi kun malketypen, som i mellemkrigsårene var vidt udbredt i Jylland og den dominerende race i Ribe Amt. Imidlertid blev racen fortrængt af andre mælkeracer, mens nogle avlere krydsede over til SDM eller DRK, Dansk Rødbroget Kvæg. Omkring 1960 begyndte korthornsavlerne at købe hollandske, rødbrogede tyre i Holland og Tyskland, og resultatet af dette avlsarbejde fik navnet DRK.
Der er kun ganske få eksemplarer af korthornsracen tilbage i Danmark, og som dansk variant er korthornskvæget stærkt truet af udslettelse. - Korthornskvæg kan forveksles med både jysk kvæg og RDM, da pelsen på korthornskvæg kan være både rød og broget, men det kendes på, at mulen altid er ensartet lys.

Den 4/9 2014 fødte en korhorns ko en kalv.

Du kan se video af det her.

 

Det jyske kvæg

Det jyske kvæg

I 1700-1800-årene var omkring en fjerdedel af kvæget i Jylland gråbroget jysk kvæg og det var ligeledes meget udbredt længere tilbage i tiden. Endnu i 1800-tallet var det mere lavbenet og havde en høj halerod. Op igennem 1800-årene blev der gjort forsøg på at dele det jyske kvæg i to racer, en kødrace og en malkerace. Ved dyrskuerne viste det sig imidlertid, at det mere var dyrets øjeblikkelige foderstand, der var afgørende for betegnelsen kødrace eller malkerace.
Efter hollandsk forbillede og med hollandsk genmateriale begyndte nogle avlere efter 1920 renavl med hollandsk kvæg, som var større, mere højbenet og regelmæssigt bygget. Denne race lignede det jyske kvæg så meget, at man ikke kunne se forskel på dem med det blotte øje. Det hollandske kvæg gav lidt mere mælk og kød, hvilket førte til et voksende antal af disse dyr, medens det jyske kvæg godt nok gav en federe mælk men gik tilbage i antal. De registrerede dyr blev en tid holdt skarpt adskilt i to racer, men i konsekvens af, at man ikke kunne se hvilke dyr, der tilhørte hvilken race, blev de to racer i 1949 slået sammen til én race. Sammenblandingen af jysk og hollandsk kvæg blev siden så udtalt, at der efter Det Genbevarende Udvalgs (GRU) opfattelse i 2002 ikke har eksisteret rent jysk kvæg siden 1949 eller senest 1955. Man forsøger nu at finde ud af, hvor stor den hollandske indflydelse er, og det udelukkes ikke, at der i enkelte besætninger kan findes rent jysk kvæg. Trods rester af hollandsk indflydelse regnes det jyske kvæg som en dansk race, der er truet af udslettelse.
Nutidens jyske kvæg kendes i forhold til andre racer bedst på, at det altid er grå- eller sortbroget

 

 

 

 

Sortbrogt dansk malkerace (SDM65)
SDM65 er baseret på det jyske kvæg. Avlsarbejdet begyndte i 1881. Efter den 1. verdenskrig importeredes sortbrogede tyre fra Holland. Hollænderkvæget var tungere end det jyske, og havde tillige en højere mælkeydelse end det jyske kvæg. I 1949 tog man konsekvensen af den hollandske indkrydsning i det jyske kvæg. Fra dette år blev stambøgerne for det rene jyske kvæg og det med hollænderkvæg opblandede jyske kvæg slået sammen til én stambog, der herefter kaldtes Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). SDM gav både en højere mælkeydelse og en god kødsætning. Det var baggrunden for, at racen i årene 1950-1970 fortrængte såvel de gammeldags jyske køer som mange røde køer.
I 1965 hentedes Holstein-Frisian-materiale fra USA, hvorefter racen tog en ny retning. I dag kaldes de dyr, der ikke indeholder amerikansk materiale, SDM65.

Jysk hest

Har ganske som Frederiksborghesten sin oprindelse i den gamle danske stridshest og bondehest, der igen begge nedstammede fra den lille bronzealderhest. I 1800-tallet bliver hesten landbrugets foretrukne trækkraft ved markarbejdet.

Se hestene arbejde på Karensminde 

 

Sortbroget landracesvin.

Er en dansk svinerace fremavlet omkring 1880

Hvid dansk landracesvin.

 

Også kaldet Baconsvinet var indtil for 30 år siden Danmarks stolthed og dansk landbrugs trumfkort.

Dansk landrace ged.

Geden er det ældste husdyr i Danmark, der er fundet gedeknogler der er ca. 6000 år gamle.

Dansk landrace får.

Det danske landfårs oprindelse er det jyske hede- og klitfår fra begyndelsen af 1900-tallet.

 Dansk Landgås. 

Har været holdt som husdyr i hvert fald i 1.000 år. Sandsynligvis meget længere

Den danske landand.

  Har talmæssigt aldrig været særlig udbredte i Danmark, da de har et stor foderbehov,
  og derved dyre at fodre op.

Dansk landhøne.

Stammer oprindeligt fra Asiens jungler, de første tam høns kom til Danmark i jernalderen.

Hvide italiener.

Stammer fra Italien, og afløste de brune høns, da de er bedre æglæggere.

 Danske tumlinger.

Er fællesbetegnelse for mange specielle former af landets ældste dueracer. De indførtes formentlig fra Ostindien
af Frederik den Anden sidst i 1500-tallet.

Den hvide danske landkanin.

Er en gammel dansk kaninrace. Den hvide danske landkanin er en albino med røde øjne, den er et produkt fra 1902-03, hvor

direktøren for Københavns zoologiske Have, Julius Schiøtz,

fremavlede racen ved at krydse de før omtalte kaniner med hvid belgisk kanin.

Kalkun.