Boghvedegrød med kokos, æbler, figner og gulerødder

10 børn eller 2 voksne og 2 børn.

 

Ingredienser.
½ dl. vand.
8 dl. sødmælk.
80 Gr. boghvedegryn.
40 Gr. kokosmel.
Lidt salt,

Drys.
2 æbler.
10 tørrede figner.
2 gulerødder.

Tilberedning
Kom først lidt vand i gryden, og lad det koge. Tilsæt herefter mælken, og bring det forsigtig i kog. Vandet gør at mælken ikke brænder så let på.
Tilsæt boghvedegryn og kokos under omrøring, og få igen gryden i kog.
Lad nu grøden simrekoge i ca. ½ time – rør ofte i gryden undervejs.
Tilsæt til sidst lidt salt, og rør godt rundt, så grøden samtidig bliver jævn.
Skær æblerne i halve, fjern kernehusene, og skær dem i små tern- lad
skrællen sidde på, da den er fyldt med vitaminer.
Skær også fignerne i små tern. Skræl og riv gulerødderne fint. Kom æbler, figner
og gulerødder i skåle.
Server grøden med skåle med æbler, figner og fintrevet gulerod ved siden af, så børnene selv kan komme det på.
Grøden kan også serveres med en smørklat og lidt sirup.

Kilde: Madmod