Rygeost

Ingredienser:

1 liter skummetmælk

1 dl kærnermælk

½ tsk groft salt

1 tsk kommen

Tilbehør:

200 g rugbrød

50 g radiser

1 dl puløg

Rygning 

ca. 1 min.

Fremgangsmåde:

Bland skummetmælk og kærnemælk i en skål. Stil skålen tildækket ved stuetemperatur i ca. 1 døgn.

Læg et klæde i bunden af en rustfri trådsigte (ca. 20 cm i diameter). Anbring trådsigten på kanten af en skål. Læg forsigtigt den stivnede ostemasse og salt lagvis i sigten. Lad osten stå tildækket i køleskabet i ca. 1 døgn. Vend osten ud på et fad og fjern klædet. Læg osten tilbage i sigten.

Rygning

Fyld en metalspand (med huller i siden eller i bunden) ¾ op med tørt halm. Tryk halmen let sammen og sæt ild til. Lad halmen brænde i ca. 2 min. Læg en stor håndfuld brændenælder oven på ilden (brug arbejdshandsker), så ilden går ud og halmen begynder at ryge. Læg et metallåg på spanden i ca. 2 min., for at fremme røgudviklingen. Tag låget af og hæng sigten med osten på kanten af spanden. Læg låget på igen. Ryg osten - til den er lysebrun.

Ved serveringen:

Vend den nyrøgede ost over på et serveringsfad og drys med kommen. Server rygeosten sammen med rugbrød, radiser og purløg.

Tip

Brændenælder kan udskiftes med 3 håndfulde fugtig halm.

Kilde :