Øllebrød med krydderier, jordbær og ristede solsikkekerner

Ingredienser:

Grød

175 g rugbrød
2½ dl vand
½ flaske hvidt øl (16 cl)
25 g sukker
½ spsk stødt kanel
½ spsk stødte fennikelfrø
½ usprøjtet appelsin

Drys:

50 g solsikkekerner
100 g friske jordbær (du kan også bruge andre bær, pære eller æbler)
evt. lidt flødeskum.

Fremgangsmåde:

Dag 1 Skær eller bræk rugbrødet ud i små stykker, og læg dem i en gryde. Overhæld med vand og øl, og læg låg på. Lad stå og trække i et døgn på køkkenbordet.

Dag 2 Sæt gryden med brød, øl og vand, som har trukket natten over, på blusset, og bring den i kog. Lad øllebrøden koge sagte under grundig omrøring, til brødet er kog næsten ud (det tager 8-10 min.). Tilsæt så sukker krydderier, fintrevet appelsinskal og appelsinsaft, og lad øllebrøden koge yderligere 5-6 min.

Kom solsikkekernerne på en tør pande, og rist dem forsigtigt ved mellem varme, til de får lidt farve og begynder at dufte. tag panden af varmen og kom kernerne i en skål.

Skyl jordbærrene imens, nip de grønne haser af, og skær bærrene i tynde skiver.

Server den lune øllebrød med de tynde skiver jordbær og de ristede solsikkekerner på toppen eller i skåle ved siden af. Hvis børnene synes at øllebrøden har for meget kant, mildner en skefuld flødeskum oplevelsen.

 

Kilde:  Madmod for børn og voksne - Meyers Madhus og FOA