Båltale ved Skt. Hans på Karensminde 2014 v/filialdirektør Bruno Jochumsen, Sydbank

Godaften alle sammen,

På grund af det lidt våde vejr, tror jeg vi skal starte i det muntre hjørne. Derfor får I lige en lille historie, jeg læste i dag på facebook.

En mand kommer lettere beruset hjem efter en tur i byen med gutterne. I entredøren venter konen med fejekosten parat til at slå et par sandheder fast.

Hva’ pokker” udbryder manden. ”Er du ikke færdig med at gøre rent endnu, eller skal du bare ud og have en flyvetur på kosten i anledning af Skt. Hans.

Hvortil konen svarede. ”Det er godt med dig, du er nok i det muntre hjørne i dag, måske du vil låne kosten, for mænd har også været hekse engang”

sikke noget sluder – hvor har du hørt det” svarede manden.

Konen: ”Man kan da se resterne endnu. Bare synd at kosteskaftet brækkede af så langt oppe”.

Så er vi li’som i gang …

Først vil jeg gerne sige Tak for invitationen fra Karensmindes venner.

Tak fordi jeg måtte komme – og fordi vi alle måtte komme.

Jeg synes vi skylder Karensmindes venner en stor tak for deres gæstfrihed og det kæmpe stykke frivillige arbejde de gør for stedet her – hvilket bl.a. betyder, at vi alle kan fejre vores Skt. Hansaften i disse smukke landlige omgivelse. Skal vi ikke gi’ dem alle en stor hånd.

Se da Elna ringede og inviterede mig til at holde båltalen, begyndte det at kværne rundet i de små grå, bag de lyse lokker. Jeg har mange gange før sku’ holde en lille tale, men aldrig en båltale. Så hvad pokker skulle jeg nu sige.

For hvad bør en god Skt. Hans tale indeholde. Det er jo en årligt tilbagevende begivenhed, og derfor kan man vel næppe undgå at gentage tidligere talere, når temaet er det samme.

Så jeg tror jeg vil starte et helt andet sted, og tage udgangspunkt i mit fag. Jeg er jo bankmand. Og i pressen er bankfolk jo efterhånden blevet et udskældt folkefærd. Især nogle medier omtaler os jo nærmest som banditter i habitter, der hverken vil gi’ lån eller kreditter. – Men som I kan se, går jeg slet ikke i habit.

Jeg tror nu de fleste bankkunder har oplevet noget andet. Vi lever faktisk af at låne penge ud, men i høj grad også af at få pengene tilbage igen med lidt renter. I min gesjæft udlåner vi i hvert fald penge hver eneste dag til gode projekter.

Og hvis vi kigger på alle de tab og nedskrivninger, som alle pengeinstitutter i større eller mindre grand har måttet konstatere i løbet af finanskrisen, så må vi jo i landets banker og sparekasser da have lånt nogle penge ud.

Hvordan går det så med den meget omtalte finanskrise – lad mig sige det sådan – patienten er i bedring.

Finanskrisen har måske ikke helt sluppet taget endnu, og derfor har regeringen og venstre i ugens løb indgået aftale om endnu en vækstpakke – Men Corydon ku’ bare ha’ ringet til mig, for nu skal jeg gi’ jer løsningen på, hvordan vi helt slipper af med Finanskrisen. Ja nu skal I ikke blive nervøse for, at der kommer et langt højt ragende foredrag om micro- og makroøkonomi – næ’ det en sød lille historie vist nok fra det virkelige liv, og for at gi’ det hele et ekstra pift,, så har jeg sat historien på rim. Den kommer her:

Finanskrise – det ord har vi hørt til hudløshed,

men nu skal I få opskriften på, hvordan vi løser den – jeg ved besked.

Jeg har nemlig hørt en lille fortælling,

– den handler ikke om den grimme ælling,

men om hvordan finanskrisen forsvandt i en lille by landet,

det politikerne kalder udkants Danmark, blandt andet.

En rig turist – går ind på hotellet i den lille by,

hun lægger 1000 kr. i receptionen, og med næsen i sky,

går hun med hotelkarlen, op for at kigge på suiten

for at se, om hun ku’ tænke sig at overnatte i den.

Hotelmanden snupper de 1.000 kr. – og tænker det var da et held,

mens han spæner hen til slagteren og betaler sin gamle gæld.

Slagteren si’r farvel til konen, det er hende der er bos,

for at smutte hen til bonden, og betale for den ko, han har købt på klods.

Bonden kører hen på tankstationen, hvor han har fået benzin på kredit –

smider de 1000 kr. til bestyreren og siger – værsgo’ men ven, så er vi kvit.

Bestyreren af benzintanken føler sig særlig lettet,

han har lige fået en rykker af byens glædespige, den havde I nok ikke gættet.

Nu kan han betale den klatgæld han skylder –

så er han atter gældfri, et princip som tankbestyreren hyller.

Glædespigen går hen på hotellet, og betaler sin forplejning,

og sådan forsvinder byens allersidste regning.

Hotelmanden lægger igen de 1.000 kr. på skranken, det er en af de gode dage,.

men i det samme forlader turisten hotellet, og ta’r sine 1.000 kr. tilbage.

Nu har hun nemlig set suiten – og ku’ overhovedet ikke li’ den.

Se - Ingen i byen har tjent så meget som en øre –

men alle er gældfri, hvordan pokker kan det lade sig gøre.

Ja nu forstår jeg bedre hvorfor Ib, vores borgermester,

Siger kommunen skal ha’ nogle flere indbyggere og udenbys gæster.

Bare de lægger nok sedler på skranken,

Så kan han betale sit nye kommunekontor og sætte resten i banken.

Nu slipper jeg jo nok ikke af sted med bare at stå og fortælle små sjove historier. Det er måske ikke lige en del af traditionen.

Og Sankt Hans er jo netop indbegrebet af en skøn gammel dansk tradition - Ikke sandt?
Ja – jo – nej – i hvert fald kun hvis vi lige ser bort fra:
 at Skt. Hans boede i Israel og med garanti aldrig har været i Danmark.

Vi kender Skt. Nikolaus, eller julemanden, sæsonarbejderen, der jo får rigtig travlt om ca. et ½ års tid.

Men hvem er Skt. Hans. Jo det er såmænd Johannes døberen, manden der for godt 2.000 år siden døbte Jesus i Jordan floden.

hvad så med heksen, det er da en dansk opfindelse.. Næ heksen er noget, tyskerne har fundet på. Det er jo derfor hun flyver til Bloksbjerg i Harzen her i aften.

Jeg er selv opvokset på landet, og som barn syntes jeg, at det var sjovt at lave heksedukken, til bålet på nabogården, hvor vi ofte fejrede skt. hans aften. Men da jeg blev lidt ældre og forstod historien om afbrænding af hekse, så syntes jeg måske det var lidt makabert.

Men hvorfor brændte man egentligt hekse af i middelalderen? Det var jo nok både af frygt, og samtidig en undertrykkelse af kvinder og en måde at finde en syndebuk på.

Hvordan ser det ud i 2014 ?

Tja - Nutidens Heksejagte føres af visse dele af medierne, hvor der skal findes en syndebuk. Når noget er gået galt, så skal nogen have skylden og ansvarliggøres. Vi brænder dem ikke på bålet, men de jagede føler sig alligevel brændemærket efter en tur i pressens vridemaskine.

I de slemme tilfælde er de blevet udråbt som syndebuk i landets medier, uden det måske er sandheden. Vi har i Danmark ellers det retsprincip, at "alle er uskyldige, ind til andet er bevist". Men ikke desto mindre er dommen ofte afsagt på forhånd af tabloidpressen.

Kvindeundertrykkelse er vel til gengæld et ret begrænset fænomen i dagens Danmark. Men diskussionen om mandeundertrykkelse er til gengæld kommet på dagsordenen, Ta’ nu Hotel Bella Sky i København, det havde taget sig den frækhed, at reservere en enkelt af hotellets 23 etager alene til kvinder. Det gik sandelig ikke. Godt at Øste Landsret fik sat en stopper for det.

Nu diskuterer man så, om mandlige pædagoger må skifte ble’ på børn i vuggestuen. Nogen vil synes det er undertrykkende. Andre vil sige, det er da bare dejligt at slippe for at skulle skifte en ble med fyld.

Nå - Tilbage til Skt. Hans traditionen

 Bål brænding, det har vi da opfundet i Danmark. Nej det er faktisk noget, man giver sig af med i det meste af Nordeuropa.

Nu ved jeg det - Sangen, vi synger. Midsommervisen, den er da pæredansk . – Ja der er så bare lige det ved det, at hvis vi kigger under teksten i sangbogen, så står der, at den er skrevet af folk med tyskklingende navne som Drachmann og Lange-Müller. Også det viser tilbage til indvandring sydfra allerede den gang.

Men Shu-bi-dua – som har lavet den nye melodi – De er danske – ja de er danske -

Så det tætteste vi kommer på dansk tradition i forbindelse med Skt. Hans, er altså en popmelodi fra 1980.

Midsommervisen får os til at tænke på Skt. Hans, selvom den også handler om våren og den signede jul.

For et par år siden gik jeg Drachmann i bedene og skrev selv en sang om naturens gang, som jeg oplever den fra min base og mit liv her i Grindsted. Sangen har 4 vers, et vers om hver sin årstid, som jo alle har sin særlige charme og kendetegn.

Måske hørte i sangen da Vokalias sang den i gåden for lidt siden.

I første vers spirer tulipaner og hyacinter op af joden, og de små kåde lam springer rundt på marken. Ja ja – hvor mange lam har vi lige i Grindsted, vil nogen måske sige, men hvis man, som jeg bor i Østbyen, ret tæt på Niller, byens største fåreavler, så er der masser af lam at glæde sig over hvert forår. Og ellers kan man bare ta’ til Karensminde.

I 2. vers om sommer - den for mig bedste tid på året – har jeg skrevet om danskernes foretrukne sommerspise og hygge, nemlig grillmad, men den handler også om sankthansbål og de smukke unge mennesker med studenterhuer.

3. vers - efterår handler om områdets flotte lyngarealer, kronhjorte i brunst og de endeløse majsmarker, der i stor stil har afløst ”havren med bjælder på”, som vi synger om i de gamle danske sange. Havren ser vi i dag næsten kun på markerne omkring Karensminde.

4. vers handler om vinter, frost og de massevis af flotte lys, som på den årstid lyser op i Grindsteds haver og de julepyntede gader.
Og med disse ord, ønsker jeg jer alle en rigtig god bålfest, og ikke mindst en rigtig god sommer.1000 tak for opmærksomheden.
Bruno Jochumsen